Kastration af kat

Når dyrlægen skal foretage en kastration af din kat, er det et meget lille indgreb med to, små snit, der bliver lavet i pungen. Resten af dagen kan din kat godt være lidt omtumlet, så sørg for, at han ligger i rolige, mørke omgivelser og vågner helt op. Tilbyd ham gerne vand og mad. Han er dækket ind med smertestillende medicin de næste 24 timer, og derefter behøver han ikke noget.


De første dage efter kastrationen

Det er vigtigt, at din kat bliver holdt i ro inden for de næste dage, så  du/I kan holde øje med, at der ikke kommer tegn på infektion.

De vigtigste tegn er:

  • Feber (mere ned 39,5 grader)
  • Rødme, hævelse eller ømhed omkring sårene
  • Nedsat appetit
  • Nedstemthed

Hvis du/I ser en eller flere af ovenstående tegn, skal dyrlægen kontaktes.


Hvad skal du være opmærksom på med en kastreret kat?

Når en kat bliver kastreret, nedsættes dens stofskifte med ca. 25 %. Der udover bliver katten som regel også mere doven. Disse to faktorer sammen, øger risikoen for overvægt, og derfor er det vigtigt, at holde fokus på korrekt fodring. Der findes fodermidler specielt fremstillet til kastrerede katte, hvor kalorieindholdet er tilpasset dens nedsatte stofskifte, men som samtidig indeholder en masse fibre, der giver en længerevarende mæthedsfølelse.


Hvis du/I er i tvivl om noget af ovenstående, kan vi altid kontaktes til en snak om jeres dyr!