Sterilisation af kat

Sterilisation af kat

Når dyrlægen foretager en sterilisation af din kat, bliver den efterfølgende syet med opløselige sting i huden. Derfor behøver du ikke komme til kontrol med katten og få fjernet sting. Hun vil resten af dagen være lidt omtumlet, og derfor er det bedst, at hun får lov at ligge et roligt sted, hvor hun kan vågne helt. Tilbyd gerne vand og mad. De næste dage skal hun have smertestillende medicin, så såret får ro til at hele hurtigst muligt.

 

De første dage efter sterilisationen

Det er vigtigt, at hun bliver holdt i ro indenfor de næste dage, så du/I kan holde øje med, at der ikke kommer tegn på infektion.

De vigtigste tegn er:

  • Feber (mere ned 39,5 grader)
  • Rødme, hævelse eller ømhed omkring såret
  • Nedsat appetit
  • Nedstemthed

Hvis du/I ser en eller flere af ovenstående tegn, skal vi kontaktes.

 

Hvad skal du være opmærksom på med en steriliseret kat?

Når en kat bliver steriliseret, nedsættes dens stofskifte med ca. 25 %. Der udover bliver katten som regel også mere doven. Disse to faktorer sammen, øger risikoen for overvægt, og derfor er det vigtigt, at holde fokus på korrekt fodring. Der findes fodermidler specielt fremstillet til steriliserede katte, hvor kalorieindholdet er tilpasset dens nedsatte stofskifte, men som samtidig indeholder en masse fibre, der giver en længerevarende mæthedsfølelse.

 

Hvis du/I er i tvivl om noget af ovenstående, kan vi altid kontaktes til en snak om jeres dyr.

Følg os på Facebook

Klostergårdsvej 60

4320 Lejre

Tlf. 28 71 52 72

klinik@kildevangsdyreklinik.dk

CVR-nr. 29949573